• BILLET
  • PROGRAM
  • UNDERVISERE
  • BOFORMER
  • MAD
  • FRIVILLIG?
  • KONTAKT

VIl du være frivillig?



VI LEDER EFTER DIG, DER HAR LYST TIL AT VÆRE FRIVILLIG OG HJÆLPE MED DE PRAKTISKE TING, SOM GIVER ALLE DEN BEDSTE OPLEVELSE.

DU SPARER KR. 3200 PÅ BILLETPRISEN OG BLIVER EN DEL AF FÆLLESSKABET BLANDT OS, DER STÅR FOR FESTIVALEN.



OBS!
HELE HOLDET af frivillige er nu sat, så der er ikke flere ledige pladser som frivillig.

---
HVIS DU KAN LIDE AT HJÆLPE ANDRE, SÅ ER DET DIG, VI LEDER EFTER.





At være frivillig på LOTUS TANTRA FESTIVAL kan du sammenligne lidt med at være ansat på en kro:


Du skal kunne lide (i hjertet) at sørge for, at andre har det godt.


Vi har nemlig brug for din hjælp til at løfte de opgaver, som løfter oplevelsen for alle deltagende. Så det er en stor fordel, hvis du har øje for, hvor din indsats kan være en hjælp.


-----

Dine opgaver består i at hjælpe med at:

- svare på spørgsmål fra deltagerne

- vise vej til faciliteter og venues

- hjælpe kokken med at lave mad

- rydde op og holde områderne indbydende


- klargøre venues til den næste workshop
- rydde op efter workshops og hyggeaftener


- gøre rent på toiletter og badefaciliteter

- gøre rent, hvor behovet opstår


- og alt dét, vi ikke ved på forhånd, at vi får brug for hjælp til


-----

Du skal regne med at arbejde 2-3 timer per dag

Det meste er ret hyggeligt arbejde og foregår i stille og roligt tempo, så der er ikke noget med, at du skal stresse rundt. Vi fordeler alle opgaverne, sådan at du får lov at prøve lidt af det hele. Så du havner ikke med den samme tjans hele ugen.


Der bliver også mulighed for at lægge en god del af dine frivilligtimer i weekenden op til festivalen, hvor der skal opsættes venue-telte, slås græs og andet manuelt arbejde, som gør festivalens område lækkert for deltagerne, som ankommer mandag formiddag.


Hvad hvis jeg vil være med til en workshop - men har vagt?

I 2022 lykkedes det at skemalægge næsten al det frivillige arbejde, så frivillige kunne være med på workshops - det gør vi igen.


Mange af opgaverne behøver nemlig ikke udføres på et bestemt tidspunkt. Og får du en vagt som ligger samtidig med en workshop, du gerne vil være med til, kan det næsten altid lade sig gøre at bytte med en anden frivillig - eller udføre din opgave på forhånd eller efter workshoppen.


Der kan selvfølgelig opstå 'nødsituationer', hvor vi må løbe hurtigt, men vi gør alt hvad vi kan for at undgå det.


Som frivillig får du fuld forplejning

Frivilligbilletten koster kun kr. 1395 (du sparer 3200,-) og er inklusiv fuld forplejning hele ugen og en plads til dit medbragte telt.



Sådan er det at være frivillig





Som frivillig sparer du kr. 3200,- på billetprisen og kan altså komme med på LOTUS TANTRA FESTIVAL 2023 for kun kr. 1395 for alle 7 dage.


Det fedeste er, hvis du kan se for dig, at det er sjovt at være frivillig - og besparelsen bare er en bonus. For på den måde, har du et mindset, som vil gøre din oplevelse som frivillig langt bedre.


Bliver vi enige om, at du kan være frivillig på LOTUS'23 skal du være opmærksom på, at hvis du melder afbud får du ikke refunderet udgifterne til billetten.

Du er dog velkommen til at finde en anden, som kan overtage din plads, men det kræver, at vi kan godkende den person som frivillig på festivalen.


Dette gør vi for at sikre, at man som frivillig kan regne med, at de andre frivillige møder op som aftalt og 'løfter i flok'.



ANSØG NU OM AT BLIVE FRIVILLIG





Sådan bliver du frivillig på LOTUS TANTRA FESTIVAL 2023

Send din ansøgning i en mail til mig, Anders Witzel, og fortæl, hvordan du kan være et bidrag til festivalen.


Fortæl lidt om dig selv og dine erfaringer i forhold til de opgaver, de frivillige skal løse (se listen højere oppe på siden).


Vedhæft også et vellignende billede af dig selv sammen med dit telefonnummer.


Skriv til: festivalchefen@lotustantrafestival.dk

Jeg glæder mig til at modtage din ansøgning.


Varme hilsener,
Anders Witzel,
Festivalchef, LOTUS'23.





Værkeriet - Telmanyisvej 4 - 4583 Sjællands Odde

Festivalchef: Anders Witzel - tlf. 30250209 festivalchefen@lotustantrafestival.dk